Hvis du føler, at pladsen i dit hjem er for trang, er der mange ting, du kan gøre for at få den eksisterende til at føles af mere. Det handler om, at du skal indrette dit hjem på en smart måde. Herunder følger en række gode råd til, hvordan du udnytter pladsen i hjemmet optimalt.
De fleste har prøvet at bo i en bolig, der føles som om, den er lidt for lille, på et tidspunkt i deres liv. Det stiller krav til måden, hvorpå man indretter og gemmer ting ad vejen, så de ikke ligger og flyder dér, hvor man ellers kunne bruge pladsen til noget andet.
Herunder følger en række gode råd til, hvordan du bedst muligt udnytter pladsen i din bolig, så den ikke længere føles alt for lille. Du får ikke flere kvadratmeter i boligen, medmindre du udvider med en ny etage eller en tilbygning, men til gengæld får du en mere rummelig bolig.
En knagerække kan bruges til andet end overtøj
En knagerække er smart, og du har garanteret en eller flere i hjemmet allerede. De er praktiske, når du skal kunne hænge overtøjet, men en knagerække kan også bruges til mange andre ting – eksempelvis i køkkenet, hvor pladsen er trang.
Det fylder meget at have gryder, pander og andet køkkengrej liggende i køkkenskabene, men det behøver du faktisk heller ikke. Ofte er en gryde eller pande også lavet til at kunne hænge, hvorfor du med en knagerække vil få mere plads i køkkenet.
Udnyt pladsen på væggene
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få mere plads i boligen på de sparsomme kvadratmeter, den indeholder, så tag et kig på dine vægge – der er formentlig meget plads, som endnu ikke er udnyttet.
Det kan du sagtens udnytte, hvis du tænker lidt kreativt. Du kan både hænge hylder og skabe på væggene, som vil frigive plads på gulvet, som ofte er det, der gør, at hjemmets plads bliver mere sparsomt.
Du kan indrette dig, så boligen får flere kvadratmeter, hvis du tænker i lidt mere utraditionelle baner, end du ellers ville have gjort. Det hele handler om at skabe de rigtige rammer for din bolig, så du ender med lige netop dén plads, du får brug for – og måske lidt mere til.
Skuffer under sengen
Hvis du bor på et kollegieværelse eller blot i en mindre bolig, er der stor sandsynlighed for, at din seng optager meget af pladsen. Den kan du udnytte mere optimalt, hvis du anskaffer dig en skuffe eller nogle kasser, som kan stilles under sengen.
Her har du mulighed for at lægge nogle af de ting, som du sjældent bruger, men som du samtidig heller ikke har lyst til at smide væk. Det kan være alt fra eksamenspapirer og vigtige papirer til køkkenmaskiner, som sjældent bruges.